Yin yoga med Kristine Marie Rost

Om Kristine Marie Rost

 

Kristine bor i Hvide Sande i Vestjylland. Hun har erfaring både lokalt og globalt og for hende handler det om at dele ud.

Kristine er kendt for at møde sine deltager i hovedhøjde; om det er dig, der er ny på måtten og stiv som et bræt, eller om du er den erfaren yogadeltager, så skal du nok få en masse ud af undervisningen. For Kristine handler det om at vælge en times tid på måtten, som en investering i dit liv. Kom fri af et liv med smerter. Tag føringen over dit helbred. Når du genfinder din overlevelsesevne, bliver din krop din bedste ven.

Yin yoga styrker dig som menneske i alle livets facetter. Du lærer om robusthed, din sejlivede krop på godt og ondt samt en masse om din naturlige helingsevne. Det er et effektiv værktøj, selv når du har en travl hverdag. Gør noget for dig selv og tag kvantespring i dit liv.

Kristine er kendt for sin bramfrihed. Nogen omtaler hende som en hård kvinde, mens dem der har fulgt hende længe, synes hun er en befrielse, fordi hun siger tingene, som de er – der er plads til grin og tårer, både udenpå og indeni. Hun er kontant og direkte. Der er principper og måder at være i øvelserne på for at opnå den ønskede effekt og for din egen sikkerhed. Det er her, du ved, at du har med en yogalærer at gøre, som sætter sin faglighed og din sikkerhed højere end farven på yogaudstyret og dit behov for curling.

Ja, for som Kristine siger på sine læreruddannelser ”voksen-curling er ligeså skidt som curling af dine børn”.

Website: www.yinpower.dk

Facebook: https://www.facebook.com/Yinpower

Instagram: @yinpower